Komponister   Nyheder   Lyt   Reklamefilm   Spillefilm   Om os   Kontakt
 

15-02-2008
GRATIS KONCERT I TIVOLIS  KONCERTSAL

Ved koncerten uropfører DR pigekoret under ledels e af Michael Bojesen korværket Et blad falder til himlen af WH komponisten Bent Sørensen til tekst af Knud Romer. Begge har erfaring med demens i familien, og værket sætter både toner og ord på demenssygdom.

1. marts kl. 15 i Tivolis Koncertsal. Haven åbner kl.14 og salen 14:30.

Korværket er skrevet TIL demente og deres pårørende. Musikken har små glimt fra barndommens og ungdommens musik, og udtrykker samtidig aspekter af tilværelsen, som normalt ikke får meget opmærksomhed: tab og sorg, forgængelighed, fravær, tomhed og afmagt.

Koncerten slutter med fællessang. De sange, som for mange demente er udtryk for tryghed og vækker genkendelighed i en verden der falder fra hinanden.

Demente glemmer selv helt almindelige hverdags ting. Sygdommen “glemmes” ofte også af omgivelserne. Men musik kan være et bindeled. Hvor demente og deres pårørende ofte isoleres fra fællesskabet, vil koncerten give dem en plads i vores midte.

Koncerten er arrangeret i et samarbejde mellem Wilhelm Hansen Musikforlag og Alzheimerforeningen.

Tilmelding og adgang til Tivolis Koncerts
al
Der er gratis adgang til koncerten, men tilmelding med navns nævnelse er påkrævet. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet på eo@ewh.dk.

Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade. Adgang til Tivoli er inkluderet i tilmeldingen. 


Læs mere 

 

26-02-2008
Carsten Dahl signet til WH

Carsten Dahl er blevet signet til Wilhelm Hansen Musikforlag, en musiker og en komponist der ikke ønsker at binde sig til nogen fast form eller genre – en musiker som ubesværet bevæger sig i bebop traditionen, boltrer sig i fri improvisation og samtidig behersker den klassiske musik. 

Carsten Dahl en af nutidens mest populære jazzpianister. Han har både spillet med førende danske musikere og med store udenlandske navne som Benny Golson, Eddie Gomez, Ed Thigpen og Joe Lovano.

Dahls voksende koncertaktiviteter og mange indspilninger har givet ham en plads mellem de bedste danske pianister. Han har modtaget en lang række priser, inklusiv Ben Webster prisen (1997), Jazzpar Prisen (2000), JASA Prisen (2002), Grammy Prisen (2004) og Django d’Or Prisen (2006).

 

05-02-2009
Nomineret til Danish Music Awards 

A Kid Hereafter er nomineret til årets danske Hard Rock udgivelse for A Kid Hereafter in the Grinding Light. 

Danish Musik Awards uddeles i Tivolis Glassal lørdag den 28. februar, hvor sløret vil løftes og de 22 priser blive uddelt. 

 

10-12-2008
5 Robert priser - ud af 10 nomineringer

Flammen og Citronen var nomineret til 10 Robert-priser ved udelingen 1. februar, 2009. Nomineringerne var for årets danske spillefilm, instruktør, mandlige hovedrolle, mandlige birolle, kvindelige birolle, manuskript, fotograf, scenograf, klipper og score (Karsten Fundal). 

Filmen
vandt 5 Robert-priser, 2009: Årets scenograf, kostumier, sminkør, special effects og lyd/ sounddesign.

Læs mere 

 

10-12-2008
Dansk musik i storfilmen Australia

Længe før Nicole Kidman var stjerne på den røde løber og Baz Luhrmann fik sit gennembrud med filmen Stricktly Ballroom, som han fulgte op med Romeo and Juliet og Moulin Rouge!, klingede Jakob Gades musik over det danske land. Selv om Gade har være død i flere år, optræder netop hans værk Leda og Svanen i filmens lydkulisse. Rollelisten er stjernebesat med navne som Nicole Kidman, Ray Barrett og Hugh Jackman.
Læs mere og se trailere til filmen.

 

01-12-2008
UNICEF, FDC og Wilhelm Hansen i samarbejde

I 2002 komponerede Carsten Mørch hymnen Children First og efterfølgende blev den indspillet af Antonio Banderas og Anne Sofie von Otter. Nu er der planer om at producere et helt album i samarbejde med Unicef, FDC og Wilhelm Hansen Musikforlag. Herudover vil der den 19. maj blive afholdt en kæmpe koncert i Koncertsalen DR. Hele Children First projektet, cd-produktion og koncert, sponsoreres af FDC.

Læs mere 

 

22-12-2008
Alberto Iglesias nomineres til Goya Awards

Iglesias er netop blevet nomineret for det bedste "original score" for filmen “CHE” ved den spanske prisuddeling "The Goya Awards". Uddelingen af prisen finder sted i starten af februar, 2009. Den spanske Goya svarer til amerikanernes Oscar og den engelske  Bafta.

Læs mere om Iglesias

 

01-12-2008
Frederik Thaae i Boogie!

A Kid Hereafters sidste plade, A Kid Hereafter in the Grinding Light, gjorde dem kendt som et heftigt grind band. Overraskende har det derfor været for nogle af gruppens fans, at deres seneste plade YO! er en fuldstændig rendyrket popskive. 

Boogies vært Emil er mystificeret: Kan et band have så forskellige sider, som det er tilfældet med A Kid Hereafter? Dette spørgsmål søger han svar på og opsøger derfor Frederik Thaae.
Se det mærkværdige interview
her.

 

01-12-2008
All about Anna hædres

Filmen All about Anna er nomineret til fire AVN Awards (erotikfilmens Oscar). Heriblandt en pris for bedste soundtrack, som er skrevet af M. Maurice Hawkesworth. Maurice er kendt som sangskriver for bands som Ace of Base, Magenta Skycode og Solveig Sandnes.
Læs mere

 

01-11-2008
WH signer Niels Lan Doky
Niels Lan Doky signet til WH

Siden komponisten, produceren og jazzpianisten Niels Lan Doky (f. 1963) som 15-årig blev opdaget på jazzscenen og taget under vingerne af de amerikanske jazzlegender Thad Jones og Ernie Wilkins er hans musikalske karriere kun gået en vej - opad mod stjernerne. Dokys musikalske overskud har betydet at han favner vidt og har arbejdet med både reklamemusik og filmmusik udover en lang række af pladeproduktioner med ham som musiker, men også med ham i producersædet.

Læs mere 

 

01-12-2008
Kongen af pop!

BliGlad er netop udkommet med deres nye single Kongen af pop. Lige i hælene følger deres andet album Bare spil noget lårt. BliGlad modtog Guld for deres sidste album Kærlighed til folket, så forventningerne er høje til deres nye album. Det forventes at komme på gaden til februar. 
Kongen af pop
kan høres på BliGlads MySpace profil

   

01-11-2008
Heidis debutalbum er ude nu!

Heidi Herløw fra X-Factor har sammen med Thomas Blachman og Kasper Winding komponeret syv af numrene på hendes debutplade AudioBallerina med hendes tekster til. Om samarbejdet med Blackman siger Heidi ”det har været enormt udviklende for mig i forhold til mit talent for at synge og skrive tekster og melodier. Det har fået mine øjne op for nye, musikalske veje at gå, det har været meget inspirerende og jeg synes, vi har lavet nogle rigtig, rigtig fine ting sammen."


Læs interview med Hedi på DR's
hjemmeside

   

01-11-2008
WH på Norsk storfilm

Den norske filmbranche sætter alle sejl til med en ny ambitiøs storfilm, Jernanger. Filmen regnes blandt en af de største satsninger i norsk filmhistorie, med de største nulevende norske skuespillere medvirker. Wilhelm Hansen Musikforlag står for hele lydsiden til filmen, der får premiere i 2009. Komponisten bag er ingen ringere end Karsten Fundal, komponisten bag Flammen og Citronen og Kunsten at græde i kor

Læs mere

   

01-11-2008
Frederik Thaae og A Kid Hereafter hitter med YO!

Anmelderne er vilde med Frederik Thaae og A kid Hereafters nye album! Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende skriver:

"Den danske musikscene er for nærværende ikke ligefrem sået til med iderige originaler, der mestrer treeningenheden melodi, arrangement og produktion. Men det findes, og sammen med Troels Abrahamsen (Veto etc.) er Frederik Thaae toppen af poppen i den henseende."

Læs mere

   

01-11-2008
Miki Alone
får Nordisk Råds Musikpris

Som ung dreng ville han helst være rockmusiker. Det blev han aldrig, men som komponist har han siden vist os, at den klassiske musik ikke behøver at frygte et musikalsk dødvande. Nu hædres han med Nordisk Råds Musikpris for musikdramaet ’Miki Alone’ (2002).

Det er for næsen af en række musicals, rockoperaer og andre musikdramaer, ikke mindst Dr. Dantes publikumstræffer 'Gasolin Teaterkoncert' (1994), at ’Miki Alone’ henter den store nordiske musikpris til Danmark.

Læs mere

   

20-10-2008
Eine kleine rap musik

Lawand Shakur Othman alias DJ Turkman Souljah vækker respekt blandt verdens rappere med sine scrats og heftige beats, og ikke mindst fordi han krydrer musikken de største klassiske mestre som Mozart og Rachmaninov. Til Århus Festuge i september optrådte han til arrangementet Rap-O-Fonia i Musikhuset og høstede stjernevrimmel fra både Gaffa, Århus Stifttidende og Jyllandsposten.

Læs mere

   
 

01-09-2008
WH signer Fallulah

Sangerinden, sangskriveren, danseren og performeren Maria Apetri (f.1985), der også kalder sig Fallulah, er født og opvokset i Danmark til tonerne af Balkan musik. Den
musikalske indflydelse fra hendes opvækst blandet med folk, rock, viser, tramperytmer og moderne teatralsk pop er den perlesnor, der binder hendes værker sammen. 

Fallulahs debutplade, der vil blive udgivet af pladeselskabet Tigerspring, er endnu ikke på gaden, men hør hendes musik på MySpace eller tag ud i vintermørket og oplev hende live.

Læs mere

   
 

01-10-2008
Morgenmøde med Børsen, Fredens og Blachman!

Auditiv branding tager udgangspunkt i hvordan lyddesign og musik skaber en positiv forventning og genkendelighed i langt højere grad ens visuel identitet som logoer, farveskemaer mv.
 
En gennemtænkt auditiv identitet kan derfor modsvare og understøtte virksomhedens interne og eksterne brand med stor gennemslagskraft. For eksempel gennem lydlogo, ringetoner, telefoniske ventetoner, lyd på website, til præsentationer, i reklamefilm m.v.

Hjerneforskeren Kjeld Fredens forklarede hvordan musikken påvirker vores hjerne og gav nogle levende eksempler, der ikke efterlader tvivl om musikkens indirekte påvirkning på vores adfærd og opfattelse.

Her kan du se eller gense Kjeld Fredens power points fra morgenmødet. Og desuden læse Kjeld Fredens artikel Regnbuens farveklang.

Læs mere

   

01-08-2008
Musikken til “The Incredible Hulk” 

H
vis du hører Craig Armstrongs musik til filmene World Trade Centre, Moulin Rouge, Ray, Elizabeth: The Golden Age, Romeo + Juliet, The Quiet American eller The Bone Collector, vil du bemærke at musikkens styrke ligger i melodierne, som definerer følelserne og de emotionelle bevægelser, der sættes i gang hos tilskueren.

Komponisten Craig Armstrong er aktuel med endnu et filmscore og en masse omtale.

Læs interview

   

01-08-2008
Bandet Efterklang og Karsten Fundal

Den 26. september opføres Efterklangs album Parades af DR UnderholdningsOrkestret. DR UnderholdningsOrkestret opfører albummet sammen med Efterklang, mens komponisten bag de nye orkesterarrangementer af sangene fra Parades er komponeret af Karsten Fundal, som blandt andet har skrevet musikken til filmene Flammen og Citronen og Kunsten at græde i kor.



Læs mere

   

25-07-2008
Flammen og Citronen til udlandet!

Efter en kæmpe succes i Danmark med over 750.000 biografbesøgende, skal filmen Flammen og Citronen nu ud og lægge Europa ned.

Flammen og Citronen vil blive vist i 17 lande rundt omkring i Europa. 

Musikken til Flammen og Citronen er skrevet af Karsten Fundal, komponisten bag bl.a. filmen Kunsten at græde i kor, der vandt en række Roberts, bl.a. for musikken.

Filmen, der er en dansk/tysk produktion er den dyreste dansksprogede film nogensinde. Instruktør er Ole Christian Madsen, der, sammen med Lars K. Andersen, har skrevet manuskriptet til filmen.

Mere om filmen på www.flammenogcitronen.dk.

   

01-07-2008
A Kid Hereafter på Roskilde - til tre koncerter!

Den langskæggede, ulasteligt klædte Frederik Thaae skelner ikke småligt mellem genrer. Han blander fra alle hylder på musikbiblioteket med legende lethed. Du kan opleve hele tre sider af talentet på årets festival.

På albumdebuten Rich Freedom Flavour hopper og springer Thaae i alle tænkelige retninger på én gang. Alligevel beholder han pusten og skaber en overskudspræget skive, som trækker på pop-punk, ska og symfonisk rock. Den poppede og venlige Thaae, som de fleste dagslys-mennesker genkender ham, giver koncert.
 
Der er dog mere gemt i legebarnet endnu. Han har en skummel fortid som metalmusiker i Københavns sorteste kroge, og dén side af talentet dyrkes i A KID HEREAFTER IN THE GRINDING LIGHT. Her spiller han lynhurtige og ultrakorte metaltonsere, så instrumenterne gløder ondt. Det er pludselig svært at genkende det poppede legebarn, når han på ingen tid giver koryfæer som Napalm Death og Fantómas kamp til stregen.

Men, men, men. Vi er ikke færdige endnu. A KID HEREAFTER & THE SLAVES TO THE TRUTH viser en helt ny side af kunstneren. I denne eksklusive opsætning får A Kid Hereafters sædvanlige popunivers en glamourøs symfonisk indpakning bestående af strygerkvartet, fem blæsere, to slagtøjsspillere, klaver og tolv-personers-kor.

Læs resten af artiklen på Roskildefestivalens hjemmeside

 

Nyhedsarkiv

2009
  · Februar
  · Januar

2008
  · December
  · November
 
· Oktober
 
· September
  · August
  · Juli

 

Nyhedsbrev

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at   
 klikke her

 

Kontakt

 Claus Kilpatrick
 e-mail: ck@ewh.dk
 tlf.: (+45) 33 70 15 18

 
 

Kontakt: Edition Wilhelm Hansen · Bornholmsgade 1 · 1266 København K
www.ewh.dk · ewh@ewh.dk · Telefon (+45) 33 11 78 88 · Fax (+45) 33 14 81 78