• Vagn Holmboe
  • Prelude to the Unsettled Weather, Op. 188 (1991)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • 1.1.1.1/2.1.0.0/2perc/str(1.1.1.1.1)
  • 10 min

Programme Note

Præludiet forløber det meste af tiden i et roligt fremadskridende tempo, betegnet Andante sereno, dvs. "afklaret" - men det er, jævnfør titlen, netop hvad musikken alligevel ikke helt er, sådan som det flydende stemmevæv i strygerne konstant bliver udsat for både uventede pointeringer og hastige vindstød i hurtige nodeværdier. I et luftigt leggiero-afsnit tager vindstyrken til, åbningsmotivet er nu suset fra strygerne over i messingblæserne, mens én af satsens bærende ideer mere og mere viser sig også at være klanglig: modsætningen mellem tæt og luftig stemmeføring, henholdsvis hurtige bevægelser mellem hinanden og korte motivstumper med rigelig luft både indenfor den enkelte linie og instrumenterne imellem. Først i den afsluttende, helt hurtige Allegro desciso, samler tingene sig i én retning, endda i flere tempolag på samme tid, inden musikken puster helt ud i en sidste, rolig eftertanke. Væk er den.

Satsen er komponeret i 1991 og uropført d. 15. november 1992 i Oslo af Nordstrand Skole- og Ungdomsorkester dirigeret af Holger Arden.

Scores

Discography