Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Bent Lorentzen
Paradiesvogel (1983)
(Paradisvogel)- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
Programme Note
Værket er skrevet til ære for Kazimierz Serocki, der var en typisk repræsentant for efterkrigstidens stærkt koloristiske, polske musik, som jeg står i dyb gæld til: Swinging Music, Dance, Continuum og Pianophonie.
Paradiesvogel kan opfattes på flere planer. Først og fremmest hentyder titlen til Serocki, en af polsk musiks guldfugle. Men titlen sigter også til de ejendommelige, farvestrålende fugle i Latinamerika, der i værket kommer til udtryk gennem fløjtetriller og fuglekald samt en særpræget, hidsig, såkaldt latinrytme. En besættelse, som hærger det alderstegne, vesteuropæiske samfund i disse år.
Størstedelen af værket er noteret i en videreudvikling af den polske aleatorik-notation, som her er kombineret med multitempi: hver musiker har sit eget individuelle metronomtempo (f.eks. fløjte 122, klarinet 121, violin 120 og cello 119). Resultatet er en interfererende rytme.
Midterdelen af stykket bringer passager af psykedelisk, tristanisk karakter, blandt andet fordi det er bygget over harmoniske sekvenser af romantiske akkorder.
Værket vandt førsteprisen ved den internationale Serocki-konkurrence, der blev udskrevet af den polske ISCM-sektion i januar 1984. I juryen sad blandt andet Witold Lutoslawski og Arne Nordheim.
- Bent Lorentzen
Paradiesvogel kan opfattes på flere planer. Først og fremmest hentyder titlen til Serocki, en af polsk musiks guldfugle. Men titlen sigter også til de ejendommelige, farvestrålende fugle i Latinamerika, der i værket kommer til udtryk gennem fløjtetriller og fuglekald samt en særpræget, hidsig, såkaldt latinrytme. En besættelse, som hærger det alderstegne, vesteuropæiske samfund i disse år.
Størstedelen af værket er noteret i en videreudvikling af den polske aleatorik-notation, som her er kombineret med multitempi: hver musiker har sit eget individuelle metronomtempo (f.eks. fløjte 122, klarinet 121, violin 120 og cello 119). Resultatet er en interfererende rytme.
Midterdelen af stykket bringer passager af psykedelisk, tristanisk karakter, blandt andet fordi det er bygget over harmoniske sekvenser af romantiske akkorder.
Værket vandt førsteprisen ved den internationale Serocki-konkurrence, der blev udskrevet af den polske ISCM-sektion i januar 1984. I juryen sad blandt andet Witold Lutoslawski og Arne Nordheim.
- Bent Lorentzen
Scores
Score preview