• Karsten Fundal
  • Other Worlds (1993)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • 3.3.3.3/4.3.3.1/3perc/hp/pf/str
  • 15 min

Programme Note

Other Worlds er en slags hyldest til og beundring for mangfoldighed. I værket udvikler der sig et antal identiteter, som hver for sig igen udvikler nye former og identiteter. Men udviklingerne er ikke uafhængige af hinanden, selvom det kunne synes sådan. Jo mere selvstændige de forskellige motiver bliver, jo større harmonisk påvirkning har de på hinanden, som planeters eller atomers indbyrdes tyngdepåvirkning, forestiller jeg mig.

Samtidig er tendensen i tonemønstrene en konstant hierarkisk udvidelse som går mod større og større intervaller, længere og længere og hurtigere og hurtigere, stigende eller faldende linier. På selve kulminationstidspunktet, hvor hovedmotiverne så at sige suger alt omkringliggende til sig, da 'fordamper' musikken og bliver pludselig efterhånden til en tyst og efterhånden mere og mere indadvendt musik, som dog mod slutningen af værket afbrydes af en voldsom eksplosion.

Men iøvrigt får de enkelte lydverdener lov at stå og kaste lys og skygger på hinanden, som i en tryllehave hvor bølgeslag, skrigende fugle og faldende blade synes at være uløseligt forbundne og meningsladede hændelser, uden at det kan forklares som andet end øjeblikkets uigenkaldelige leg med uforudsigelige og sære sammenhænge.

- Karsten Fundal

Scores