• Vagn Holmboe
  • Prelude to a Living Stone, Op. 172 (1989)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • 1.1.1.1/2.1.0.0/2perc/str(1.1.1.1.1)
  • 11 min

Programme Note

Det naturlige spørgsmål, som titlen afføder, hvordan man spiller op til en sten, besvarer på sin vis sig selv: i naturelskeren Holmboes univers er stenen levende i sig selv. Og det fra første færd, mumlende, tætte triller i de dybe strygere ledsager tom-tom'ens markante figur. Xylofonen besvarer strygerne, mens en høj fløjtesolo svinger sig op, og svart får følgeskab af de øvrige træblæsere, mens strygerne får mere og mere mæle, i en slags partnerskab med de to horn. Rollefordelingen mellem strygerne og træblæsere byttes til dels ud, eller nuanceres i hvert fald betydeligt, som afsnittet udvikler sig, som flere mulige måder at høre den samme ting - eller sten - på. I midterdelen sker det samme så at sige på den anden led, i og med at rollefordelingen opretholdes, men nu i langsommere tempo - og som en tilsvarende anden oplevelse. Inden det hurtige tempo vender tilbage og satsens sidste afsnit med sin markante insisteren op at bevæge sig omkring tonen A gives plads for endnu en syns- eller lyttevinkel, og en særlig pointe; da A'et umiddelbart før slutningen flyder over i et G, med tilsvarende nyt perspektiv på, hvad man oplever.

Satsen er komponeret i 1987.

Scores

Discography