• Andy Pape
  • The secret life of Harry Wallbanger (2001)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)

For Thomas Sandberg

  • perc
  • 45 min

Programme Note

Jeg stiftede først bekendtskab med Harry Wallbanger for tre eller fire år siden. Det er ikke til at sige helt præcist hvornår, for Harry her en lidt undselig, ja måske ligefrem sky personlighed. Slet ikke som hans bror, Harvey, som er professionel alkoholiker. Næh, Harry er en helt anden type - og det sjove ved det hele er, at når man lærer ham at kende, vokser han lige så stille ind i én. Det første indtryk er noget med "Hold ham langt borte fra mig!", eller "Han er vel nok en underlig snegl". Men lidt efter lidt er det som om, man ikke kan undvære hans selskab. Jeg må blankt tilstå, at der er lidt "Harry" i mig selv, ja, at der måske ligefrem er lidt Harry Wallbanger i alle mennesker. Han er ikke en mand som man sådan beundrer, én der kan et eller andet helt exceptionelt. Som at slå saltomortaler på vingen af en flyvemaskine mens den er i luften. Han er ellers god til at slå, men han er slet ikke voldelig, som f.eks. Hans far Henry, som kan være lidt voldsom til tider. Harry ligner mere sin mor Harriet, som han i øvrigt er navngivet efter. Harriet er verdensmester i tæppebankning. Og jeg kan forstå på Harry, at han fra barnsben af har siddet time efter time og set beundrende på sin mor, mens hun bankede tæpper i gården. Især om vinteren med en varm kop kakao i hånden, var det noget af det bedste han vidste. Undtagen hvis det havde sneet, for så blev han våd i røven.

Harry er ikke en mand af mange ord. Han er, for at sige det ligeud, ret tavs. Han er så vidt jeg ved, heller ikke videre belæst. Der er dog eet digt, som han kan udenad. Digtet er skrevet af Henry David Thoreau og lyder:

Why, should we be
in such desperate haste
to succeed and in such
desperate enterprises?
If a man does not keep pace with his companions,
Perhaps it is because
he hears a different drummer,
Let him step to the music he hears
However measured or far away

Jeg ved ikke hvor længe bekendtskabet med Harry varer - måske nogle måneder, måske nogle år, måske resten af livet. Han er lidt svær at holde fast på - og det ville ikke undre mig, at han rejser langt bort én eller anden dag, når man mindst venter det. Og dog har jeg på fornemmelsen, at han aldrig rigtig forsvinder.

Andy Pape