Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Andy Pape
Confessions of Time (1999)
- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
- 4db, 3perc, 2pf
- 2 choirs
- Narrator
- 28 min
- Peter Høegh and Augustino
Programme Note
Jeg har valgt at basere Confessions of Time på to forskellige tekster, der begge handler om tiden. En moderne tekst hentet fra Peter Høegs De måske egnede og en gammel tekst, som jeg har fundet i Augustins Bekendelser, skrevet i årene 397-401 e.Kr. Selv om de er skrevet med ca. 1600 års mellemrum, siger de næsten det samme. Augustins tekst har jeg villet give et skær af noget gammelt og fjernt, og derfor synges den på latin (det sprog som Augustin også skrev på). I kontrast hertil reciteres - altså tales - Peter Høegs tekst, som er på dansk og meget ligefrem og nutidens tekster får således lov til at belyse hinanden.
Både Peter Høeg og Augustin taler om, hvad evigheden er, hvad tid er. Et spørgsmål som jeg finder er vigtigt at standse op og tænke over i disse tider, hvor vi har så travlt med at få tiden til at gå, som om tiden er noget, der bare skal overstås. Men dermed glemmer vi nu’et. Det er en almindelig opfattelse at evigheden er det at leve evigt, for altid. Men Peter Høeg og Augustin siger begge at evigheden er tiden her og nu - det nu, som hele tiden bliver til fortid, og som derfor er så svær at indfange.
Min hensigt med værket har været at belyse tiden gennem musikken, hvilket på én gang er et banalt og halsbrækkende projekt for en komponist. Banalt fordi musik er tid, og halsbrækkende fordi det r umuligt at give et klart svar på, hvad tid er, fordi vi - og musikken - lever i tiden; det svarer til at spørge en fisk om, hvad vand er. Og derfor er dette værk også et eksperiment.
Musikalsk har jeg haft den ambition (som er frygtelig farlig for en komponist) at sætte tiden i stå gennem musikken og prøve at åbne et tidsrum, hvor der ikke sker noget. Hvor det drejer sig om et her og nu, og hvor tiden opleves som noget andet end ’klokketiden’. Tiden er jo noget vi oplever med vores bevidsthed; det viser sig tydeligt hos hjerneskadede, der ikke kan skelne mellem en fortid og en nutid og en fremtid. Indimellem har jeg fået den fornemmelse, at tiden er gået hurtigere, end hvad faktisk er tilfældet, når jeg har hørt et stykke musik - noget jeg tror mange vil kunne nikke genkendende til; når det sker, er det faktisk fordi, tiden er gået i stå.
Andy Pape.
Både Peter Høeg og Augustin taler om, hvad evigheden er, hvad tid er. Et spørgsmål som jeg finder er vigtigt at standse op og tænke over i disse tider, hvor vi har så travlt med at få tiden til at gå, som om tiden er noget, der bare skal overstås. Men dermed glemmer vi nu’et. Det er en almindelig opfattelse at evigheden er det at leve evigt, for altid. Men Peter Høeg og Augustin siger begge at evigheden er tiden her og nu - det nu, som hele tiden bliver til fortid, og som derfor er så svær at indfange.
Min hensigt med værket har været at belyse tiden gennem musikken, hvilket på én gang er et banalt og halsbrækkende projekt for en komponist. Banalt fordi musik er tid, og halsbrækkende fordi det r umuligt at give et klart svar på, hvad tid er, fordi vi - og musikken - lever i tiden; det svarer til at spørge en fisk om, hvad vand er. Og derfor er dette værk også et eksperiment.
Musikalsk har jeg haft den ambition (som er frygtelig farlig for en komponist) at sætte tiden i stå gennem musikken og prøve at åbne et tidsrum, hvor der ikke sker noget. Hvor det drejer sig om et her og nu, og hvor tiden opleves som noget andet end ’klokketiden’. Tiden er jo noget vi oplever med vores bevidsthed; det viser sig tydeligt hos hjerneskadede, der ikke kan skelne mellem en fortid og en nutid og en fremtid. Indimellem har jeg fået den fornemmelse, at tiden er gået hurtigere, end hvad faktisk er tilfældet, når jeg har hørt et stykke musik - noget jeg tror mange vil kunne nikke genkendende til; når det sker, er det faktisk fordi, tiden er gået i stå.
Andy Pape.