• Per Nørgård
  • Ubrudt Forår (2009)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • SSATB
  • 7 min

Programme Note


Blandt multitalentet Piet Heins mange fremragende kreative indsatser har Gruk-teksterne nok opnået den største folkelige yndest. Nogle af disse korte, fyndige tekster, fx Lille Kat, har opnået status som – havde jeg nær sagt – ”leveregler” eller visdomsord på dansk – noget der næppe er overgået nogen anden dansk forfatter siden H.C.Andersen.

Disse spidsfindige og forfinede tekster med deres ofte overraskende pointer har dog ikke nogen tiltrækningskraft for undertegnede – som komponist. Piet Heins sproglige dragt er så perfekt i ren prosagengivelse, at enhver tilføjelse – fx i form af melodisk gevandt – ville forringe hvad der allerede er fuldkomment.

I denne korcyklus er derimod de fire digte (eller fragmenter af digte) udvalgt ud fra teksternes naturnære sanselighed, som umiddelbart appellerer – i hvert fald hos mig – til melodisk nuancering og sangbar linieføring.

Alle fire tekster er besyngelser af skabelse og vækst – deraf titlen som er hentet fra
den femte korsang, Ubrudt Forår.

En anden sang, ligeledes med Piet Hein-tekst, drømte jeg (bogstavelig talt) tilbage i 1960’erne. Den hedder Du skal plante et træ og rummer tre vers, der her i cyklus’en blandt de tre nye sange indleder, genkommer og til sidst afslutter sangkredsen.

De seks sanges lige-ud-ad-landevejen rækkefølge: 1-2-3-4-5-6 følges op af den ’baglæns’ følge: 5-4-3-2-1, således at antallet af satser udvides til 11. Men følgen af klanglige forbindelser fra sats til sats er ny i anden halvdel af suiten – i stedet for at 5. sats (fx) følges af 6. sats, hører vi på tilbagevejen nu 4. sats efter 5. sats, hvorved en ny harmonisk følge bliver – følgen. Sluttakten af 6. sats forbinder sig med begyndelsen af 5. sats – hvor det før var omvendt … Denne fortsatte fornyelse – disse spring i de harmoniske overgange og forbindelser – var en medvirkende årsag til at titlen på korsuiten måtte blive: Ubrudt Forår.

Per Nørgård, 2009