• Per Nørgård
  • Triptychon, Op. 18 (1960)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • 1.1.1.1/2.1.1.0/timp.perc/str(0.0.0.3.3)
  • SATB chor; org
  • SATB chor
  • 14 min

Programme Note

Triptychon” søger i dets 3 satser at udtrykke 3 livsstadier: barndom, manddom og alderdom;
jeg anser disse livsstemninger for latente i ethvert menneske, med skiftende dominans. Den barnlige åbenhed, friskhed kan fra dag ril dag veksle med følelsen af træthed, gennemlevethed, afklaring (typisk for den aldrende) og igen med en manddoms vitalitet, solhøjdefølelse.Teksterne er på latin.

1. sats (til Barndommen) er bygget på en katolsk tekst fra ”La petite communion”,
de 10-12 åriges første præsentation og nadver.
2. satsen (til Manddommen) er hymnisk, byggende på salme 100 (1-2 og 3-5) samt salme 148 (7-13).
3. satsen (til Alderdommen)benytter et fragment af Requiem-satsen.

Værket er fra 1957, komponeret i Paris (1. og 3. sats først som enkeltstående lejlighedssatser) og er i en enkel, modal stil. Polymetriske og ´organisk-forvandlende´ stilelementer er dog væsentlige.

Den egentlige uropførelse i værkets førsteversion for kor og orgel fandt sted i Danmarks Radio med Radiokoret under ledelse af Svend G. Asmussen i 1959. Den større, endegyldige version for kor og mindre orkester uropførtes ved Nordiske Musikdage i Stockholm i 1960.

Per Nørgård (1960)

Scores

Score preview