Repertoire Search
News - Svend Hvidfelt Nielsens "Leaves in Winter" uropføres i Finland

Thursday, October 27, 2005
Med den svenske oboist Helen Jahren som solist uropfører Mellersta Österbottens Kammarorkester Svend Hvidtfelt Nielsens obokoncert "Leaves in Winter" den 27. oktober 2005 i Kokkola, Finland. Juha Kangas dirigerer koncerten.

Oboisten Helen Jahren er omdrejningspunktet i Svend Hvidtfelt Nielsens nye værk "Leaves in Winter" for obo og 29 strygere - det er Helen Jahren, der har bestilt værket, og det er Helen Jahrens formidable teknik, som har fået Svend Hvidtfelt Nielsen til komponere et stykke musik, der virkelig sætter hende og instrumentet på en prøve:
"Første og sidste tone spiller oboen er terts højere end hvad der normalt anses for instrumentets højeste tone og vejen ned fra højderne går via en kvarttone-baseret musik, som Helen også mestrer. Oboen bliver normalt ikke anset for at være det mest sprælske instrument, men oboen kommer i mit værk gennem scherzolignende afsnit i et rasende tempo. Og alt sammen er direkte foranlediget af Helen Jahrens spil" forklarer Svend Hvidtfelt Nielsen de udfordringer, som han sætter til sin solist i "Leaves in Winter".

"Svend skriver farverig og spændende musik, man keder sig aldrig - det er derfor, jeg valgte at bestille en koncert af ham. Jeg tror også, at der er derfor Juha Kangas sagde ja til at lade Mellersta Österbottens Kammarorkester stå for uropførelsen. "Leaves in Winter" er svær teknisk, men det tegner til at blive virkelig godt" fortæller Helen Jahren, der beskriver værket som at køre gennem et landskab, som hele tiden forandrer sig, mens man også selv kører med forskellig hastighed.

Mellersta Österbottens Kammarorkester har hentet ekstra strygere fra musikkonservatoriet i Kokkola for at kunne uropføre "Leaves in Winter". Normalt er der ikke 29 strygere i orkesteret, og Svend Hvidtfelt Nielsens musik vil sandsynligvis også få alle 29 ud på kanten af stolene. Med en flimrende strygersats, der er præget af kvarttoneflageoletter, glissandi og støjprægede akkordslag følger strygerne oboen gennem 9 korte satser, der samlet udgør een stor bevægelse fra oboens højeste tone ned til den dybeste og op igen.

Back to List
Close X

Newsletter Signup

Please fill in this form to receive regular news




Click here to receive regular news
© Copyright 2014 Music Sales Classical. Part of the Music Sales Group.